All Star Cheerleaders Aarhus

BREAKING CHEERNEWS:

“En ny stjerne er født på cheerhimlen

Mandag aften så en ny cheerleadingklub dagens lys i Aarhus, og har afsløret, at navnet bliver “All Star Cheerleaders” og holdfarverne rød, blå og hvid.

Initiativtagerne Line Cummings, Josephine Elene Hansen og Dinah Lin Pedersen glæder sig til at starte op med de nye hold i peewee og junior efter sommerferien. De er både glade og stolte over navnene på ventelisten, der allerede på dette helt tidlige tidspunkt består af nogle rigtigt dygtige cheerudøvere i Østjylland.

Ambitionerne er høje hos den nye klub, der bliver en klub for både eliteudøvere og begyndere. Som en af initiativtagerne, Line Cummings, udtrykker det: “Vi vil gerne favne bredt, og lave hold der tilgodeser de enkelte atleters kompetencer. Vi har dygtige trænere og erfarne udøvere, som vil sætte standarden for klubbens niveau, og målet med vores elitehold er at være de bedste i landet. Rejsen begynder nu.”

Klubben ligger i de sidste forhandlinger om midlertidigt lokaleleje, så det kan endnu ikke helt afsløres, hvor træningen kommer til at foregå. Men indenfor kort tid, vil der blive anskaffet et klubhus, som kan danne rammen om det elitemiljø, som er ambitionen, hvor der kan trænes 24/7,og hvor de medaljer, som klubben selvfølgelig går benhårdt efter, kan udstilles.

All Star Cheerleaders skal grundlægges på værdier som gensidig værdsættelse, plads til alle og gode relationer imellem såvel trænere, udøvere og bestyrelse.

“Der er ingen tvivl om, at det er lysten der driver værket”, siger Josephine Elene Hansen, og formanden i den midlertidige bestyrelse, Ulla Sørensen, bakker op: “Vi har sjældent har set så meget engagement og børnetække som hos de tre initiativtagere.”

På spørgsmålet: “ses vi til DM 2016?”, svarer Dinah Lin Pedersen med et rigtigt cheer-smil: “det kommer jo an på om du kommer – All Star Cheerleaders er der!”

Hvis man ønsker yderligere informationer kontaktes Coach Manager, Line Cummings på 26270501 eller Ulla Sørensen, formand for den midlertidige bestyrelse på formand@allstarcheerleaders.dk

https://www.facebook.com/AllStarCheerleadersAarhus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *