Gratis prøvetræning

Gratis prøvetræning
Gratis prøvetræning

Når jeg møder op til en gratis prøvetræning

Når du kommer til din gratis prøvetræning, så kom gerne 5 minutter inden træningen starter og hils på trænerne og de andre på holdet, for vi vil så gerne sige hej inden det går løs. Husk en vandflaske, da du rimelig sikkert kommer til at svede og få pulsen op. Din mor og/eller far er meget velkomne til at blive i hallen imens du træner, og der er masser af plads oppe i Globus1 caféen. Du skal have træningstøj på, som du kan bevæge dig i og føler dig tilpas i, for når du har det godt i dit tøj, bliver træningen bare lige det bedre. Hvis du har langt hår, skal det være opsat, så du ikke skal fjerne det fra øjnene hele tiden og alle former for smykker og tivoliarmbånd skal tages af, af sikkerhedsmæssige årsager.
Vi anbefaler, at du tager indendørssko på og hvis du ikke har det, så er det også helt okay, at vaske dine sneaks under sålen eller komme i bare tæer.

Hvis I har spørgsmål eller andet I/du gerne vil have svar på, så kontakt os endelig.

Gratis prøvetræning

All Star træner i lækre omgivelser i Globus 1 i Brabrand, med adgang til teamtrack og andre fantastiske redskaber. Børn og unge fra 8 år og op er velkomne til en gratis prøvetræning. Om du er erfaren cheerleader, springgymnast, fodboldspiller eller generation Ipad, så byder vi dig velkommen.

Vores almindelige træningstider er mandag og onsdag kl. 16.30-18.30. Dertil kommer en række søndagstræninger med forskelligt indhold.

Til forældre

Cheerleading er en sport, som stiller krav til at forældrene bakker op om deres børns sport. Det er meget vigtigt, at alle børn møder til alle træninger, da det ellers er svært for resten af holdet at gennemføre deres træning. Det er samtidig noget af det, der er med til at sikre det store sammenhold både blandt børn og voksne – og ligeså give klubben dens nerve og sammenhængskraft.

Der vil blive afholdt et møde for nye forældre i klubben i begyndelsen af sæsonen, hvor vi vil fortælle jer om, hvordan det er at have et barn i klubben. Melder du dit barn ind i klubben, er det vigtigt at du prioriterer at komme til det møde.